Volts Klima- og energipolitik
Vi står med fremtiden i hænderne
Derfor har vi udarbejdet en omfattende energipolitik, som er aktuel for alle Volt-partier i Europa. Vi står sammen, fordi vi ved, at klimaet er en udfordring, som vi må tage op i fællesskab!
Parisaftalen fra 2015 var et diplomatisk gennembrud i kampen mod klimaforandringer. Næsten alle lande forpligtede sig til at begrænse den globale opvarmning til 2 °C og tilstræbe 1,5 °C gennem strenge og løbende rapporterede nationalt bestemte bidrag (NDC'er).
På trods af gode intentioner er menneskeheden dog stadig langt fra at løse klimakrisen: Alle løfter, mål og NDC'er tilsammen ville kun begrænse den globale opvarmning til 3,2 °C med en sandsynlighed på kun 66 %.
Med de nuværende politikker er Den Europæiske Union (EU) heller ikke på vej mod 2 °C eller 1,5 °C.
Samtidig fremlægger videnskaben flere og flere beviser for, at muligheden for at løse denne eksistentielle udfordring bliver mindre og mindre.
Europa har brug for en massiv grøn omstilling, der omfatter teknologiske, strukturelle og adfærdsmæssige revolutioner for at leve i en verden i balance, hvor virksomheder, regeringer og borgere tager et større ansvar for fremtidige generationer og fremtiden for vores planet.
Volt ser en omstilling med det primære mål at standse den menneskeskabte globale opvarmning og opnå en bæredygtig og velstående økocivilisation på lang sigt, hånd i hånd med den teknologiske udvikling.
Vi ønsker at tage den økologiske revolution til det næste niveau. Fra det lokale til det europæiske niveau og i sidste ende til den globale politiske scene.
Vi vil presse på for en overgang, der er så social og retfærdig som muligt, idet vi tilskynder til borgernes medbestemmelse og tager sigte på de største forurenere.
Lad os hjælpe hinanden med at nå vores fælles mål!
Volt Europas Klima- og Energipolitik
Reducere nettodrivhusgasemissionerne med 80 % inden 2030 i forhold til 2019 og 100 % inden 2040.
Udvikle og påbegynde gennemførelsen af en langsigtet CO2-negativitetsstrategi for at nå milepælen om CO2-neutralitet i 2040 og dermed skabe en buffer i tilfælde af, at andre økonomier ikke bidrager med deres rimelige andel til at vende den skadelige globale opvarmning på lang sigt.
Kulstofdræn/kulstofbinding bør være hovedfokus, herunder tekniske løsninger (f.eks. kulstofopsamling og -binding) og naturlige kulstofdræn (f.eks. genopretning af økosystemer og bæredygtigt landbrug).
Vi ønsker at dække 100 % af emissioner med to effektive, effektive, markedsbaserede og teknologineutrale instrumenter:
- et udvidet EU's emissionshandelssystem (ETS), som vil dække langt de fleste sektorer under et universelt loft,sektorer under ét universelt loft, og
- én ensartet pris, suppleret med en CO2-afgift for sådanne emissioner, hvor dette er det mest effektive eller virkningsfulde instrument.
Indførelse af en CO2-afgift i hele EU vil medføre klare incitamenter for klimavenlige løsninger og modvirke produktion og forbrug af kulstofintensive produkter.
Udvidelse af emissionshandelsordningen til at dække mindst 90 % (2019 ca. 45 %) af alle EU's kulstofemissioner under et enkelt loft for at reducere emissionerne effektivt og forudsigeligt.
Alle fossile brændstoffer skal være omfattet, uafhængigt af deres anvendelse.
Anvendelse af regulering, hvor fossile brændstoffer kommer ind i systemet (havne, rørledninger, miner osv.) for at forenkle administrationen.
Indføre en CO2-afgift for alle sektorer, hvor en udvidet ETS ville medføre en uforholdsmæssig stor administrativ indsats (f.eks. stærkt fragmenterede industrier, der
næppe kan indfanges opstrøms).
ETS skal omfatte arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF), og hver medlemsstat skal behandles som en enkelt udleder.
Luftfartsindustrien bør inddrages i emissionshandelsordningen uden nogen undtagelser, idet alle klimaeffekter indarbejdes som CO2e efter bedste videnskabelige viden.
Luftfartsindustriens direkte modregning vil ikke føre til et reduceret antal ETS-certifikater, der er behov for.
Skibe, der sejler i eller sejler ind i europæiske farvande, skal betale en CO2-pris. Dette gælder for alle skibe med en bruttotonnage på over 5 000 på en kajpladsafgift pr. rejse, der betales til havnemyndighederne.
Landbrugsemissioner fra husdyrhold og jord bør beskattes ved kilden, fordi de er lokale og fragmenterede.
Andre ikke-sektorspecifikke emissioner i landbrugssektoren (f.eks. elektricitet og traktorbrændstof) vil være omfattet af emissionshandelsordningen, midt i eller opstrøms.
"Forslaget til en LULUCF-forordning reviderer de eksisterende regler, som senest blev ændret i 2018. Forordningen udgør en ramme for at sikre, at der tages hensyn til emissioner og optag fra denne sektor i EU's klimamål og -mål." EU Concillium, press statement 11.11.2022
EURACTIVE artikel - November 2022: Deal reached on EU law regulating CO2 removals from forestry, land use.
Danmark har et problem med at brænde biomasse!
PFPI rapport, november 2022 af Mary Booth:
"Denmark has lost its carbon sink completely and depends heavily on imported wood, including eucalyptus chips that Denmark imports from Brazil to partially fuel a Copenhagen biomass plant that consumes 1.2 million tonnes of wood chips per year. (kilde).
This source is off the books regarding its impact on land carbon stocks and sinks, since loss of carbon from Brazil’s forests will not show up in the European carbon accounts. The Eurostat country-to-country pellet trade dataset shows Denmark imported wood pellets in 2020 from Germany, Estonia, Latvia, Lithuania, Poland, Portugal, Sweden, Russia, Ukraine, Canada, and the US."
Støtte en intensiveret udbredelse af intelligente elnet på europæisk plan for at sikre et stabilt og rent energisystem baseret på volatil elproduktion.
Relevante netdata bør være tilgængelige fra systemdriften for at fremme innovation inden for ren teknologi.
Indførelse af en EU-dækkende infrastruktur af højspændingsmotorveje og lagringssystemer, der finansieres af EU-budgettet, for at lette et integreret system til lagring af elektricitet.
System for vedvarende energi via både lastudligning og energitransport på tværs af lande og store afstande.
Forenkle lovgivningen om godkendelser og indføre ordninger for finansiering af infrastruktur for vedvarende energikilder med deltagelse af borgerne for at fremskynde udbredelsen af vedvarende energikilder og gøre borgerne og kommuner til at drage økonomisk fordel heraf.
Muliggøre og fremme decentraliseret og autonom energiproduktion samt forsynings- og regionale distributionsstrukturer.
Installation af energilagring i hjemmet og på netniveau bør fremmes gennem incitamenter eller skattefradrag.
Volt ser ikke biobrændstoffer som en løsning til udbredt brug, så længe store plantageordninger medfører alvorlige sekundære miljørisici som f.eks. skovrydning og konkurrence fra fødevareafgrøder.
Men uden alternativer med samme energitæthed kan biobrændstoffer være nødvendige til visse anvendelser. I disse tilfælde støtter Volt derfor en bæredygtig anvendelse og tilsvarende forskning og udvikling.
Sikre bæredygtige metoder til produktion af biomasse ved at tilskynde til lokal
lokale indkøb, anvendelse af affaldsbiomasse og undgå skader på den lokale natur.
miljøet eller ineffektive energiafgrøder, der konkurrerer med fødevarer.
EU's direktiv om vedvarende energi skal reformeres for at undgå ukompenseret træhøst til bioenergiproduktion.
Bioenergi til energiproduktion bør således holdes inden for passende bæredygtige grænser.
Læs flere detaljer på www.voltdanmark.org/nuclear
Volt Danmark mener at atomkraft skal udvikles og være en del af løsningen til at reducere CO2 og skabe klimaneutralitet.
Volt ønsker et CO2-neutralt Europa og her udgør atomkraft en stabil energikilde, der allerede nu erstatter fossile brændsler.
Med de store klimaudfordringer vi står overfor må energipolitik for alt i verden ikke være partisk. Vi i Volt byder en åben, oplyst og reel samfundsdebat om fremtidens energiproduktion velkommen!
Teknologisk skal vi ikke stå i vejen for at udvikle næste generationsreaktorer og internatinalt skal vi ikke stå i vejen for at atomkraft kan udvikle sig mere.
For at udfase fossile brændsler skal andre energiformer erstatte olie, kul og gas.
Men på trods af fortsatte investeringer i vind og sol, så er disse vejr-afhængige energikilder ikke nok.
Kilde: Our World In Data: Scale for Electricity
Denne oversigt viser, hvor lidt elektricitet der leveres fra landvindmøller, sol og havvindmøller i forhold til de store, stabile energikilder, som hydrokraft, atomkraft, kul, olie og gas.
En lov fra 1985 forhindrer bygning af atomkraftværker i Danmark.
Men lovens gyldighed burde ikke standse forskning og udvikling af atomteknologi - og loven burde ikke lukke munden på en offentlig debat baseret på videnskab og med fokus på klimakrisen og verdens elektricitetsbehov.
DR - I Danmark taler vi ikke om atomkraft
Atomkraft er en stabil energikilde og kræver internationalt samarbejde
Det europæiske energinet er del af løsningen, så når vi tænker elektricitetsproduktion i Danmark, så skal vi tænke på, hvordan vi interagerer med resten af Europa.
Ikke alle lande kan arbejde med sol og vind og ser derfor til atomkraft, blandt andet Tjekkiet. Energipolitik er internationalt.
Og når vi overproducerer vind i Danmark om natten, så indgår det i Tysklands og Norges energinet, når vi sælger billigt. Danmark opkøber derefter elektricitet fra hydro-Norge, importerer biomasse fra Estland og brænder affald og naturgas af for at sikre stabile energikilder i det danske elektricitetsnet.
Fredericia var uden strøm juleaften
Derfor er det også kritisabelt, når danske, østrigske og tyske politikere går ind og søger at forhindre Østeuropæiske lande at øge atomkraften i deres energimix. Fokus skal være på at at styrke sikkerheden og øge CO2-fri elektricitsproduktion.
Tysklands valg giver problemer i Polen
Baltic Pipe leverer norsk naturgas til Polen ved at nedlægge en naturgasledning på tværs af Danmark og efterlader et 400 m bredt ar på tværs af landet, fra vest til øst.
Naturgas er et fossilt brændstof og ledningens levetid er sat til 50 år. Vi er nødt til at tænke mere fremadrettet, når vi laver energiinvestering!
Idag anses Baltic Pipe som en redning efter Ruslands angreb på Ukraine, men det var ikke dét man tænkte i 2001, da projektet først kom igang.
Her er vores holdning til Baltic Pipe fra 2019: