Refugee

Rwanda er ikke løsningen!

Danmark og Europa skal have en fair og human flygtningepolitik - det kræver et parti, som Volt!


Vidste du at Danmarks Rwanda-ide KUN er mulig, fordi Danmark har et retsforbehold overfor det europæiske samarbejde?

Retsforbeholdet gør, at danske politikere kan undlade at følge EUs standarder. En fair og solidarisk flygtninge-politik begynder med et stærkere samarbejde med EU. Uden forbehold.

Volt har en fælleseuropæisk politik for at håndtere flygtninge.
Vi ønsker at reformere Dublin-forordningen, så arbejdet fordeles ligeligt blandt medlemsslande.

Vi ønsker

  • At styrke danskundervisning, for sproglære er et vigtigt skridt til i tilknytning både til arbejdsmarked og til landet.
  • Flygtninge skal modtage den støtte de har brug for, og have adgang til arbejdsmarkedet fra dag 1!
  • At erkende, at flygtninge sjældent vender hjem og derfor arbejde mere for at inkludere nyankomne i Danmark og Europa.
  • Asylansøgning skal konkluderes hurtigere for at undgå limbo
  • Aktivt involvere civilsamfundet og erhvervslivet i aktiv integration af nyankomne
  • Mere international koordinering af hele asylprocessen for at forhindre og reducere flygtningekriser
  • Omfavne differentierede roller i forskellige dele af verden - gør det, man er bedst til.

Hele vores politik kan du finde i vores Policy Portfolio under Global Balance: Volts politik om migration og asylansøgere

Volt mener IKKE vi skal opgive EUs retsprincipper og menneskerettigheder

og derfor skal vi IKKE sende asylansøgere til Afrika.

^

Mandag 21 november annoncerede EUs Kommissær for Migration, Ylva Johansson, at EU ønsker at styrke retsforholdene i afrikanske lande, identificere sårbare kvinder og børn og dermed reducere antallet af ofre for menneskesmugling.

Ylva Johansson sagde blandt andet:

"EU-strategien har fire hovedindsatsområder:  Reduktion af efterspørgslen der fremmer menneskehandel og alle former for udnyttelse. At bryde menneskehandlernes forretningsmodel, både online og offline. Beskyttelse, støtte og styrke af ofrene, især kvinder og børn. Og fremme af internationalt samarbejde.

I EU handler kriminelle hovedsageligt med deres ofre med henblik på seksuel udnyttelse. Næsten 3/4 af alle ofre i EU og 92 % af de ofre, der handles med henblik på seksuel udnyttelse, er kvinder og piger. 1 ud af 4 ofre for menneskehandel er et barn.
Disse tendenser afspejler sig også på globalt plan.

Efterspørgslen fremmer udnyttelsen af sårbare mennesker. Trafikanterne udnytter dem. Især i højrisikosektorer og højrisikomiljøer. De giver store indtægter til organiserede kriminelle grupper og andre, som drager fordel af udnyttelsen af de handlede ofres kroppe, tjenester og arbejdskraft.

14 milliarder euro. Det er den anslåede kriminelle indtægt fra menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse i EU. På ét år.

Dét oversatte Manfred Weber, den tyske konservative leder af EPP i Europaparlamentet til at man kunne overveje Danmarks ide: at sende asylansøgere til Afrika.

Artikel i Berlingske, 23.11.2022: Omstridt dansk asylforslag får støtte fra EU-parlamentets største gruppe.

Volt står fast: Vi giver ikke køb på vores menneskerettigheder og retsstatsprincipper. Det betyder, at folk har ret til at søge asyl og de har ret til at få deres sag processeret i god tid og under ordentlige forhold.

Det ligger hverken i Volts eller EUs ånd at udlicitere ansvaret for varetagelsen af menneskerettighederne til 3. lande. Det står vi i Volt ikke for!

Tesfaye i Bruxelles - samråd med Europaparlamentarikere om Rwanda

13. januar 2022 - livestream

^

Torsdag d. 13. januar stod Danmarks daværende integrationsminister, Mathias Tesfaye, skoleret i LIBE kommitteen og blandt medlemmer af Europaparlamentets for at forklare, hvorfor han mente at den danske regering skulle fortsætte med at udlicitere danske asylsagsbehandlinger til Rwanda.

Livestream begynder 11.19:01

Euronews: Denmark in talks with Rwanda over processig of asylum seekers.

Reuters: Denmark is talk with Rwanda on transfer of asylum-seekers.

Udsnit fra høringen

^

Den 13. januar 2022 mødte den daværende migrationsminister, Mathias Tesfaye, op foran LIBE-kommitteen i Europa-Parlamentet som svar på den danske idé om at udlicitere asylansøgninger til et tredjeland uden for EU - dét, der nu er blevet kendt som Rwanda-planen.

Tesfaye European Parliament

I Tesfayes indledende udtalelse hævdede han, at dette emne har været diskuteret i et årti i EU, og at det ikke var Socialdemokraternes idé i Danmark. Senere, da det blev antydet, at ideen kom fra højre, var Tesfaye dog ivrig efter at hævde, at ideen kom fra Socialdemokraterne, som er et venstrefløjsparti. "Jeg er socialist, fagforeningsmand," proklamerede han.

Enhver i Danmark vil bestride dette kraftigt: Socialdemokratiet i Danmark er nu et centrum-højreparti.

Tesfaye fortsatte med at tale om de grundlæggende årsager til ulovlig migration og om, at FNs kvotesystem ville være udgangspunktet for lovlig migration.
Han fremhævede dog især behovet for at sikre den sociale samhørighed i Danmark, og at denne ville være i fare, hvis antallet af migranter steg. En udtalelse, der senere blev sat spørgsmålstegn ved af medlemmer af Folketinget: Hvordan er Danmark i øjeblikket i fare for at falde fra hinanden på grund af indvandringen?

Tesfaye sagde til sidst, at Danmark med dette forslag ønskede at etablere et reelt partnerskab - hvilket vi i Volt må svare på: Hvad med partnerskabet med Den Europæiske Union?

At foregive, at ulovlig indvandring kan stoppes af ét land, at etablere en tynd aftale med et land, der ledes af "en velvillig diktator", er ikke holdbart, og det er også klart, at selv om Socialdemokraterne måske opfatter sig selv som pionerer, så er de i virkeligheden blot ved at forstærke deres løsrivelse fra deres europæiske partnere til fordel for at prøve lykken med partnere uden for EU.

Danmark, et land, der som bekendt ikke ligger i nærheden af de mest berørte europæiske grænser, bør ikke kunne afvise sine asylansøgere på grund af et opt-out til vores europæiske samarbejde, og vi ønsker at fremhæve nogle af de kommentarer, der blev fremsat under udvalgsmødet i januar.
Det viser, at værdierne består, og at vi skal beskytte dem, især i krisetider. Her er linket til hele forløbet her - fra 11:20.

Spørgetid

S&D-repræsentanten understregede, at dette forslag faktisk ikke var en socialdemokratisk idé, da han er fra Socialdemokraterne i Europa-Parlamentet, og fortsatte med at understrege, at de syrere, der blev sendt ud af Danmark, simpelthen tog til andre europæiske lande. Den manglende solidaritet inden for Dublin-aftalen er chokerende, som Dutch Lighthouse Reports forklarer.

Renew-gruppen, som både Radikale Venstre og Venstre er en del af, havde de mest gribende bemærkninger, da fru in T' Veld spurgte: "Hvordan sover du om natten?"

T Veld - EUropean Parliament How can sleep at night

Med hensyn til tanken om, at tredjelande til behandling af asylansøgninger har været drøftet i mange år i Europa, svarede fru T' Veld: "men ikke af mainstream-partier, der stadig holder fast i mainstream-værdier (…) Hvad er truslen mod det danske samfund, og er den afværget?"

Hun pegede også på de psykologiske virkninger af ikke at kende sin skæbne som asylansøger: "Hvordan forventer du, at folk skal integrere sig, når de ved, om de måske bliver smidt ud og sendt tilbage til Syrien? Hvordan kan de investere sig selv?"

Endelig konkluderede fru T' Veld: "I forsøger at imødekomme den yderste højrefløj, som ånder jer i nakken. I er måske ikke bundet af de europæiske traktater, men I er bundet af de europæiske værdier! Og disse politikker er IKKE i overensstemmelse med de europæiske værdier!"

Dette blev fulgt op af De Grønne, som mindede Tesfaye om det danske ansvar, hvorefter hun stillede en række meget gode spørgsmål, som hverken Tesfaye eller den danske regering synes at have overvejet:

Hvordan vil behandlingen af asylansøgere foregå? Hvad med konsekvensvurderinger? Denmarm er ved at skabe et meget dyrt system for at holde nogle få asylansøgere ude af Danmark, mens 85 % af verdens flygtninge og asylansøgere faktisk allerede bor i tredjeverdenslande, og nu er man blot ved at forøge deres antal.

Og med hensyn til integrationen af syrere gentog De Grønne gruppens bekymringer fra Renew-gruppen: "I siger, at det går godt med integrationen af syrere, men alligevel leger I med det nu - hvorfor? Hvordan forener I denne gensidige tillid og samarbejdet med andre medlemsstater, når I faktisk flytter ansvaret for syriske flygtninge og jeres loyalitet over for traktaterne. Burde I ikke være fair og trække jer tilbage fra operationerne under Dublinsystemet?"

Derefter kom spørgsmålene fra danske Peter Kofod fra Dansk Folkeparti, der fejrede skridtet og endda sammenlignede Socialdemokraternes tilgang til asyl med den ungarske tilgang til grænsehegn og sluttede af med at spørge, om den danske model kopierede den australske model?

Human Rights Watch condemning the Australian asylum seeker model

Amnesty: Australia: Appalling abuse, neglect of refugees on Nauru

Mens det er klart, at Peter Kofod var glad for muligheden for at fejre den politik, der er så meget på linje med Dansk Folkepartis anti-migrationslinje, var det tydeligt, at Tesfaye ønskede at tage afstand, idet han udtalte: "Det er vigtigt at opretholde standarder, og den australske model har ikke været inspirationen - faktisk er det EU-Tyrkiet-aftalen, der har inspireret Danmark." En anden model, der resulterede i alvorlig mishandling af migranter langs den europæiske grænse.

Herefter fulgte et indlæg fra et medlem af det italienske fascistiske parti Fratelli d'Italia, Procaccini, som også var meget glad for Tesfayes forslag: "Bekæmpelsen af multikulturalismens mørke side bør præge vores indvandringspolitik."

Men han var også glad af en anden grund: "Hvis Deres regering var blevet betragtet som et centrum-højreparti, ville Deres forslag ikke have været et indgreb i retsstaten, men da Deres regering er en venstrefløjsregering, en socialdemokratisk regering, er dette ikke tilfældet."
De danske socialdemokrater betragtes dog nu som et centrum-højre parti og har været det i nogen tid.

Til sidst sagde fru Bjørk det ganske ligeud: "I har brudt tilliden."
"Det ville være meget overraskende, hvis Danmark kunne blive i Dublin-konventionen - de skulle smides ud!"

Strik European Parliament

Disse kommentarer er vigtige at tale om i dansk sammenhæng, for der kommer meget få rapporter fra Europa-Parlamentet og bliver rapporteret tilbage til Danmark, og vi har brug for at høre disse rapporter.

Vi i Danmark skal forstå, at Danmarks omdømme ikke kun bliver plettet i internationale aviser som The Guardian og New York Times, men også af vores europæiske naboer, mens fascister og neonationalister roser Rwanda-idéen som et bolværk mod multikulturalisme og migration.

Migration er en livsstil og skal styres - men i overensstemmelse med europæiske værdier og ikke med magt gennem bilaterale aftaler med tredjeparter.

Flygtningepolitk - Udtalelse Om Tragedien I Melilla

4 juli 2022

^

De seneste udbrud af vold i den spanske enklave Melilla, har efterladt mange migranter døde og mange politifolk sårede. Dette understreger igen den uretfærdighed og overtrædelse af menneskerettigheder som finder sted ved EUs ydre grænser samt manglen på sikre migrationsruter. 

Med mere tørke og hungersnød i horisonten, de sidste gløder af en epidemi og konflikter over hele verden, er dette et presserende problem. Vi må forvente antallet af flygtninge og mennesker, der ser en lysere fremtid i Europa, vil stige.  

EUs asyl og migrationspolitik fortsætter med at blive implementeret mangelfuldt af medlemslandene og forhindrer folk i at komme ind i EU samt isolering af dem for hvem det lykkes. Volden i Melilla enklaven og voldelige tilbagesendelser er begge bevis på de fortsatte pushbacks og statsvold. Den vold vi har været vidne til i Melilla var desværre forventelig. Et resultat af en politik, hvor mange mennesker bor under inhumane forhold i lange perioder, som flere menneskerettighedsorganisationer har gentagende gange har advaret om.

Udover brud på EU lov og de fundamentale principper i EU Chartret, fortsætter EU med at forfølge sin politik med inddæmning og lidelse, fx i form af pushbacks ved de ydre grænser og finansiering af grænsekontrol i tredjelande. Dette gør EU sårbar for afpresning fra autoritære regimer i Marokko eller Tyrkiet eller libyske krigsherrer. For ikke længere at kunne rammes af denne afpresning af eksterne aktører, der ikke vægter menneskerettigheder højt, bliver vi nødt til at bygge et fair og effektivt asyl- og migrationsystem. 

Volts øjeblikkelige krav:

  • Omgående uafhængig og uvildig undersøgelse: Marokko og Spanien skal være åbne for en uafhængig undersøgelse for at stille de ansvarlige for tabet af menneskeliv til ansvar og for at undgå, at sådanne tragedier gentager sig. Undersøgelsen bør inddrage internationale eksperter og observatører for at øge upartiskhed, uafhængighed og effektivitet.
  • Fuld erstatning: Myndighederne bør også yde fuld erstatning for menneskerettighedskrænkelserne, herunder for tilbagesendelse i form af vilkårlige pushbacks. Der bør også træffes foranstaltninger til at sikre adgang til domstolene for ofrene og deres familier.
  • EU skal stå fast over for krænkelser og indlede overtrædelsesprocedurer i tilfælde af systematiske overtrædelser: Stå fast mod bestræbelser på at underminere retten til at søge asyl og beskyttelsesforanstaltninger mod kollektive udvisninger og usikre tilbagesendelser.

Volt kræver et retfærdigt system:

  • EU og medlemsstaterne skal oprette en troværdig uafhængig grænsekontrolmekanisme: sikre, at kontrollens omfang omfatter alle påståede krænkelser af grundlæggende rettigheder under aktiviteter på land og til søs. Resultater og konklusioner fra en sådan mekanisme bør være offentligt tilgængelige og føre til faktiske konsekvenser i tilfælde af overtrædelser.
  • EU og medlemsstaterne skal sætte de grundlæggende rettigheder i centrum: Sikre, at viden om og respekt for grundlæggende rettigheder er i centrum for ansættelsen af personale i EU-agenturer og nationale agenturer ved også at tilbyde obligatorisk uddannelse i grundlæggende rettigheder, der gennemføres af en uafhængig tredjepart, inden de udsendes.
  • Sætte menneskerettighederne i forgrunden i partnerskaber med tredjelande. Det bør sikres, at EU-midler ikke anvendes til at støtte grænsekontrol og uddannelse af kystvagter, der krænker de grundlæggende rettigheder.
  • Der bør etableres sikre og regelmæssige ruter for at bidrage til at mindske risikoen for at ty til farlige ruter og reducere risikoen for tab af menneskeliv i fremtiden.

Rockwool fonden: Integration tager tid

Vi skal turde tænke langsigtet og investere!

^

Rockwoolfonden* har udgivet deres analyse af 40 års dansk integrations- og flygtningepolitik og sammenfatter det således:

  • Lave ydelser virker ikke - de skaber mere usikkerhed, ikke stabilitet. Danmark har lavet mange nedskæringer på sociale ydelser da man mente det ville motivere flygtninge til at tage et job. Studierne viser dog, at mens flere på kort sigt kommer i arbejde, så det løfter ikke flygtningens tilknytning til arbejdsmarkedet på længere sigt.
    Dét at leve på lavt økonomisk grundlag skaber usikkerhed og har en negativ konsekvens for særligt kvinder og børn – kvinder idømmes for tyveri, flere går til læge og der ses en øget tendens til kriminalitet blandt teenagere – kortsigtet gavn, langsigtet dårlig effekt.
  • Motivation betyder intet uden muligheder. De væsentligste grunde til at man kommer i arbejde er ens kvalifikationer, viden om arbejdsmarkedet og reel efterspørgsmål på arbejdsmarkedet. Derfor er effekten af starthjælpen forskellig - afhængig af, om der findes reelle beskæftigelsesmuligheder.
  • Sproglære og netværk før tvungen beskæftigelse. Det viser sig at sproglære og en målrettet bolighåndtering har langtidseffekt, hvorimod strammere krav for at opnå permanent ophold ikke gavnligt. At lære dansk tager tid og tidlig beskæftigelse har en tendens til at udsætte eller standse læring af dansk og dermed en langsigtet tilknytning til arbejdsmarkedet. Ikke desto mindre er beskæftigelse en god indikator at man får en god hverdag, men også hvordan danskere generelt betragter den gruppe. Faren ved hurtig beskæftigelse uden sproglære, er at hvis man ender med at blive længere i landet, så vil manglen på sprogkundskab påvirke HELE deres integration fremadrettet: Når børnene skal børnene i dansk skole, man skal til læge, udvikle sig på arbejdsmarkedet.

Se præsentationen her.

*) Vi tager afstand fra Rockwool virksomhedens ærinder i Rusland.

Fjern retsforbeholdet

- sådan standser vi særlove og forskelsbehandling

^

Særloven viser at vi også skal fjerne retsforbeholdet!

GIv os din vælgererklæring her

D. 16. marts 2.gangsbehandlede Folketinget særloven, der gør det muligt for Danmark at efterleve EUs assistance til ukrainere på flugt.

Særloven er nødvendig fordi Danmark har et retsforbehold, der gør, at vi ikke automatisk har samme regler som resten af EU. EU har nemlig vedtaget en Temporary Protection Mechanism (https://ec.europa.eu/info/strategy/priorities-2019-2024/stronger-europe-world/eu-solidarity-ukraine/eu-assistance-ukraine_en) der giver Ukrainere følgende rettigheder i hele Europa:

 - opholdsrettigheder
- adgang til arbejdsmarkedet
- adgang til bolig
 - social bistand
 - lægehjælp eller anden bistand
 - uledsagede børn og teenagere har ret til juridisk værge og adgang til uddannelse

Hvorfor er der behov for en særlov i Danmark?
Fordi vi har et 30 år gammelt retsforbehold, der gør at vi ikke automatisk følger trop med EU. 
Det samme retsforbehold har gjort det muligt for regering på regering at gøre det vanskeligt for flygtninge, migranter og asylansøgere at finde fodfæste Danmark. 

Der er mange partier, der råber på en humanitær flygtningelov. Det kan vi få med det samme, hvis vi fjerner retsforbeholdet. For det sikrer EU nemlig. 

Fortæl dine venner om Volt - det paneuropæiske parti og gør klar til at give os din vælgererklæring her!

Forkastet borgerforslag: Regeringen burde lytte til borgerne

Februar 2022

^

D. 1. februar forkastede Folketinget nedenstående Borgerforslag der ønsker en human flygtningepolitik i Danmark. Det, man forkastede var forslag, som disse:

  • At Danmark skal tage imod 500 kvoteflygtninge årligt, ligesom før 2016;
  • At man skal kunne søge asyl på ambassader;
  • At udrejsecentre og såkaldte motivationsfremmende foranstaltninger udfases;
  • At inddragelse af flygtninges opholdstilladelser standses.

Vi har brug for en type politik i Danmark!
Vi har brug for politikere, der tør lytte til borgere i stedet for skabe splid og frygt.

Den type gammeldags politik skal ende!

Borgerforslagets tekst

^
Forslag til en mere human og solidarisk flygtningepolitik i Danmark ID: FT-07167

Link til borgerslag

Forslag De følgende forslag repræsenterer de områder, hvor der nu og her er mest behov for handling, og hvor både forskning og praktiske erfaringer understøtter, at konkrete tiltag vil kunne forbedre den nuværende situation:

• Udvide omfanget af FNs kvoteordning:

Danmark skal igen tage imod kvoteflygtninge på mindst samme niveau som før 2016, dvs. mindst 500 om året. På både europæisk og globalt plan skal Danmark arbejde hen imod en fælles og fair model for genbosættelse af mennesker på flugt i samarbejde med FNs Flygtningehøjkommissariat.

• Asylansøgning på ambassader/konsulater og humanitært visum:

Danmark skal genoptage muligheden for at asylansøgninger kan indgives direkte på ambassader og konsulater. Danmark er ét af de lande, der havde en sådan model indtil 2002. En anden mulighed er udstedelse af humanitære visa, der giver flygtninge mulighed for selv lovligt at rejse til Danmark. EU-reglerne giver allerede mulighed for at udstede sådanne indrejse-visa.

• Udfasning af udrejsecentre og såkaldte motivationsfremmende foranstaltninger:

Hvis hjemsendelse reelt er umulig, indeholder den danske lovgivning allerede muligheder for at at give midlertidige opholdstilladelser, således at mennesker ikke lever under nedbrydende forhold, men bibeholder værdighed og ressourcer, og samtidig kan være med til at bidrage til samfundet.

• Flygtninges opholdstilladelser bør ikke inddrages:

Ændringer i 2015 og 2019 har betydet, at alle anerkendte flygtninge i Danmark lever i en konstant angst for at blive sendt ‘hjem’ igen. Opholdstilladelser gives kun for 2 år ad gangen, og kan inddrages når som helst. Samtidig er det blevet næsten umuligt at leve op til betingelserne for permanent ophold. Denne usikkerhed forbundet om ens fremtid spænder ben for integrationsindsatsen, og er ifølge FNs Flygtningekommissariat en helt forkert opfattelse af flygtningebegrebet. Bemærkninger til forslaget Der er en lang række fordele forbundet med at indføre de ovenstående forslag til en mere organiseret adgang til asyl og flygtningebeskyttelse.

For det første behøver flygtninge ikke at risikere deres liv og udsætte sig selv for overgreb i forsøget på at omgå Europas stadigt strengere grænsekontrol.

For det andet undgår flygtninge at betale menneskesmuglere i dyre domme. Ovenstående tiltag har langt større potentiale for at bryde den voksende ulovlige migrationsindustri end de nuværende forsøg med mere kontrol og højere straffe for implicerede.

For det tredje giver organiseret adgang til asyl langt bedre mulighed for at modtagerlande kan screene og forberede ansøgninger på forhånd. For eksempel kan man straks identificere sårbare grupper, der har behov for hurtigt at komme videre og prioritere flygtninge, der ”sidder fast” og ikke har nogen udsigt til at vende tilbage til deres hjemland.

Endelig kan mere organiserede ankomst-kanaler skabe bedre integration ved i højere omfang at sikre, at kommunerne er forberedte og kan matche flygtninges kvalifikationer med lokale arbejdsmarkedsbehov mv.

Baggrund for forslaget:
Vi står i en historisk og alvorlig flygtningekrise. Men mere end en krise affødt af antallet af flygtninge og manglende globale ressourcer til at beskytte mennesker på flugt er dét, vi oplever, en krise i den politiske håndtering af flygtninge.

Kontrol- og afskrækkelsespolitikken har været Danmarks og andre landes svar på flygtningekrisen indtil nu, men det paradigme Danmark og andre lande har udviklet over de sidste 30 år, fungerer ikke, og giver os ikke råderum til at løse den situation, vi i dag står over for.

Kontrollen blokerer systematisk for adgang til asyl, føder en voksende migrationsindustri, tvinger flygtninge til at risikere deres liv for at nå i sikkerhed, presser nærområderne til bristepunktet og fastholder størstedelen af verdens flygtninge i lejre og i økonomisk afhængighed på ubestemt tid uden udsigt til at komme videre.

Skal vi løse flygtningekrisen, er der i stedet brug for en helt anden tilgang, der afholder flygtninge fra at risikere livet og betale menneskesmuglere i dyre domme, og som samtidig aflaster nærområdelandene og sikrer mere solidaritet landene imellem med hensyn til omfordeling af flygtninge.

Det er i Danmarks interesse at være med til at løse flygtningekrisen og adressere behovet for en større grad af byrdefordeling og solidaritet landene imellem.

Vi har i dag et modsætningsfyldt forhold til flygtninges rettigheder i Danmark. På den ene side hævder vi at respektere konventionerne i forhold til de mennesker, for hvem det er lykkedes at komme hertil. På den anden side gør vi alt, hvad vi kan, for at nægte flygtninge adgang til den mest nødvendige rettighed: adgangen til at søge asyl.

Vi kræver, at de lærer dansk og forsørger sig selv, men samtidig sender vi med lovgivningen et signal om, at de aldrig skal føle sig velkommen, og at fokus er på midlertidighed og hjemrejse. Det giver ikke mening.

De mange stramninger har ramt herboende flygtninge alt for hårdt, og risikerer at bremse den positive fremgang i beskæftigelsen for flygtninge og familiesammenførte som vi har oplevet de seneste fem år.

De nuværende regler hæmmer viljen til at integrere sig, hvilket svækker mulighederne for at opkvalificere og uddanne den arbejdskraft, som der er efterspørgsel på, f.eks. inden for sundhedssektoren.

Danmark er et af de lande, der mest omfattende har indført en række asylpolitiske tiltag for at undgå en stigning i antallet af asylansøgere.

Det gælder f.eks. indførelsen af en ny, midlertidig asylkategori målrettet syriske flygtninge og de efterfølgende stramninger i adgang til familiesammenføring for disse flygtninge inden for de første tre år; genindførelsen af den lave integrationsydelse og nye krav for at opnå permanent opholdstilladelse; samt ønsket om at sætte stop for spontan asyl og i stedet oprette centre for asylansøgere i nærområderne.

Ved at udlicitere ansvaret for verdens flygtninge til nærområdelandene kan Danmark og andre vestlige lande i praksis isolere sig selv fra det ansvar, vi ellers ville have, hvis de pågældende flygtninge frit kunne rejse hertil.

Det øger presset på nærområdelandende som i forvejen er pressede og skaber en overhængende fare for at et eller flere lande siger fra.

Ifølge FNs Flygtningehøjkommisariat opholder 85% af alle flygtninge sig i nabolandene til deres oprindelsesland. For eksempel huser Jordan, Libanon og Tyrkiet tilsammen over 5 millioner syriske flygtninge.

En fortsættelse af den nuværende politik risikerer at få de hårdest belastede modtagerlande til at bukke under for det politiske og økonomiske pres, de store flygtningetal skaber – en situation, der vil risikere at sende millioner af flygtninge videre mod andre lande i Europa, herunder i Danmark.

Vi løser ikke flygtningekrisen ved at begrænse adgangen til asyl og fokusere på at hjælpe i nærområderne.

Selv om der er blevet givet flere penge til nærområdebistand, står dette langtfra mål med investeringerne i nye former for grænsekontrol og aftaler med tredjelande. Milliarder brugt på grænsekontrol og aftaler med tredjelande har dog ikke kunnet forhindre en generel stigning i antallet af asylansøgere.

Nærområderne løser heller ikke problemet ved at få en pose penge fra Danmark. De store mængder af flygtninge har brug for jobs, uddannelse og boliger – noget, som de pågældende lande i forvejen har stor mangel på. Derfor er der brug for at vi både støtter nærområderne og modtager flere flygtninge i Danmark.

De enorme pengesummer som flygtninge hvert år betaler for at kunne bevæge sig, har skabt et innovationskapløb mellem menneskesmuglere og grænsevagter. Rent økonomisk er den øgede grænsekontrol med til at skabe dette marked, og mere kontrol driver derfor kun profitten opad.

Hvis vi skal bryde den cirkel, hvor flere og flere flygtninge fastholdes i lejre og økonomisk afhængighed på ubestemt tid, er det afgørende, at Danmark og andre lande er med til at finde løsninger for denne gruppe.

Flere stramninger i de danske asylregler og øget grænsekontrol er ikke vejen frem.

Vi skal undgå et system, hvor Danmark gennem aftaler og politisk-økonomisk pres kan fralægge sig ansvar for selv at tage imod flygtninge. Danmark kan ikke uden videre tørre ansvaret af på andre lande blot fordi vi har indgået bilaterale aftaler med landene omkring modtagelse af flygtninge.

Et system, hvor spontane asylansøgere afvises og sendes videre til lande, som måske ikke engang er deres nærområde, kan kun virke, når og hvis disse lande er i stand til reelt at yde beskyttelse i overensstemmelse med flygtningekonventionens standarder.

Der er desværre en tendens til, at man politisk forsøger at definere lande som sikre, selvom om de langt fra er det, hvilket omfattende rapporter om afvisning af flygtninge og manglende adgang til basale rettigheder har dokumenteret.

Det er derfor en omstridt og uholdbar ordning at nægte adgang til at søge asyl og tilbagesende asylansøgere, hvis de enkelte lande generelt ikke er sikre for de flygtninge, der sendes tilbage.


*) Kilder og henvisninger:

Dansk Flygtningehjælp. 25 spørgsmål og svar om flygtninge. 2020.

Gammeltoft-Hansen, T. Sådan løser vi flygtningekrisen. Informations Forlag, 2016.

Lemberg-Pedersen, M. og Bendixen, M. 2018. Alternativer til flugt og afvisning. Maj 2018.

UNHCHR. Bedre beskyttelse af flygtninge i EU og globalt. UNCHR’s forslag til at genopbygge tilliden gennem bedre forvaltning, partnerskab og solidaritet. December 2016.  
Forslag stillet af Kontaktoplysninger Rajesh Jesper Lillebæk Holmen København rajesh.holmen@gmail.com   Medstillere Kontaktoplysninger Michala Clante Bendixen København kontakt@refugeeswelcome.dk Mozhdeh Ghasemiyani Frederiksberg ghasemiyani@gmail.com Michael Graversen Rudersdal graversenmichael@gmail.com Anne Lise Marstrand-Jørgensen København almarstrand@yahoo.dk Jørgen Carsten Jensen København dencarstenjensen@aim.com

Om Rwanda-aftalen

Vi skal ikke udlicitere vores ansvar!

^
Budget 3 - Danish refugees

Kigger man på Finansloven for 2021, så kan man se at der er allokeret 426 mio MERE over de næste 4 år til hjemsendelser.

Samtidig er der skåret ca 35 mio i Flygtningenævnets bevilling - dem, der behandler klagesager.

I den ikke-bindende Samarbejdsaftale med Rwanda står det beskrevet, at det er danske udviklingsmidler, der skal bruges til at betale for at Rwanda kan sagsbehandle asylansøgere, der ellers har søgt asyl i Danmark.
Udviklingsmidlerne skal levere klimaforandringsteknologier, selvom ingen ved, hvad de så skal være.

Volt ønsker at vi i Europa reformerer vores asylsystem så vi får en fair og effektiv fordelingsnøgle. Det ønsker den danske regering ikke.

Vi står fast på, at vores Europa skal fastholde de værdier, der grundlagde den europæiske union: Menneskerettigheder og retsstaten.

Vi ønsker derfor at styrke retsstaten ved at gøre vores asylprocesser mere effektive og mere fair. Vi ønsker også at styrke lovlig migration ved at introducere nye typer arbejdsvisa.

Den danske regering, derimod, ønsker at arbejde alene.
De vil lave deres egne regler og det koster.

Budget Danish refugees

Ifølge den danske finanslov tilføres der 100 millioner mere til Hjemrejsestyrelsen og ansættes yderligere 155 fuldtidsansatte.

Samtidig har Flygtningenævnet, der vurderer klager over asylansøgersager, fået sit budget beskåret med 50 % fra 2018-2022.

Budget 2

Det er den danske regerings retning, og det vil vi forandre.

For vi løser ikke migrations-spørgsmålet hver for sig. Vi gør det i fællesskab.

Det er fuldkommen tilfældigt, hvor vi fødes henne. Så vi vil give folk værdighed og muligheder - ikke outsource og reducere afrikanske lande

til administrationshub for et rigt nordeuropæisk land.

Dette er det værste resultat af en svigtende europæisk uinon: At de udfordringer, vi står over for IKKE bliver håndteret, så de enkelte stater tager det på sig selv, at "løse" deres nationale problemer med fokus på nationale medier og nationale vælgere.

Uden en vision om behovet for et fælleseuropæisk svar på vores migrationsproblemer, og uden at Dublin-forordningen skal ændres.

Det vil også betyde at andre indvandringsfjendtlige lande som Ungarn, Polen m.fl. vil se på Danmark og gøre som os.

Marts 2021: Om børnene i Syrien

- børnene skal hjem, forældrene retsforfølges

^
YouTube: Hent børnene hjem nu  - ISIS skal ikke radikalisere en ny generation