Volt: Danmark skal
have en human flygtningepolitik

Afskaf Retsforbeholdet!
Retsforbeholdet gør, at danske politikere kan undlade at følge EUs standarder.
En fair og solidarisk flygtninge-politik begynder med et stærkere samarbejde med EU. Uden forbehold.

Volt har en fælles politik for hele Europas måde at håndtere flygtninge.
Vi ønsker at reformere Dublin-forordningen, så arbejdet fordeles ligeligt blandt medlemsslande.

Vi ønsker

  • at flygtninge modtager den støtte de har brug for, og have adgang til arbejdsmarkedet fra dag 1!
  • at erkende, at flygtninge sjældent vender hjem og derfor arbejde mere for at inkludere nyankomne i Danmark og Europa.
  • Asylansøgning skal konkluderes hurtigere for at undgå limbo
  • Aktivt involvere civilsamfundet og erhvervslivet i aktiv integration af nyankomne
  • Mere international koordinering af hele asylprocessen for at forhindre og reducere flygtningekriser
  • Omfavne differentierede roller i forskellige dele af verden - gør det, man er bedst til

Hele vores politik kan du finde i vores Policy Portfolio under Global Balance: Volts politik om migration og asylansøgere

Flygtningepolitk - Udtalelse Om Tragedien I Melilla

^

De seneste udbrud af vold i den spanske enklave Melilla, har efterladt mange migranter døde og mange politifolk sårede. Dette understreger igen den uretfærdighed og overtrædelse af menneskerettigheder som finder sted ved EUs ydre grænser samt manglen på sikre migrationsruter. 

Med mere tørke og hungersnød i horisonten, de sidste gløder af en epidemi og konflikter over hele verden, er dette et presserende problem. Vi må forvente antallet af flygtninge og mennesker, der ser en lysere fremtid i Europa, vil stige.  

EUs asyl og migrationspolitik fortsætter med at blive implementeret mangelfuldt af medlemslandene og forhindrer folk i at komme ind i EU samt isolering af dem for hvem det lykkes. Volden i Melilla enklaven og voldelige tilbagesendelser er begge bevis på de fortsatte pushbacks og statsvold. Den vold vi har været vidne til i Melilla var desværre forventelig. Et resultat af en politik, hvor mange mennesker bor under inhumane forhold i lange perioder, som flere menneskerettighedsorganisationer har gentagende gange har advaret om.

Udover brud på EU lov og de fundamentale principper i EU Chartret, fortsætter EU med at forfølge sin politik med inddæmning og lidelse, fx i form af pushbacks ved de ydre grænser og finansiering af grænsekontrol i tredjelande. Dette gør EU sårbar for afpresning fra autoritære regimer i Marokko eller Tyrkiet eller libyske krigsherrer. For ikke længere at kunne rammes af denne afpresning af eksterne aktører, der ikke vægter menneskerettigheder højt, bliver vi nødt til at bygge et fair og effektivt asyl- og migrationsystem.

Volts øjeblikkelige krav:

  • Omgående uafhængig og uvildig undersøgelse: Marokko og Spanien skal være åbne for en uafhængig undersøgelse for at stille de ansvarlige for tabet af menneskeliv til ansvar og for at undgå, at sådanne tragedier gentager sig. Undersøgelsen bør inddrage internationale eksperter og observatører for at øge upartiskhed, uafhængighed og effektivitet.
  • Fuld erstatning: Myndighederne bør også yde fuld erstatning for menneskerettighedskrænkelserne, herunder for tilbagesendelse i form af vilkårlige pushbacks. Der bør også træffes foranstaltninger til at sikre adgang til domstolene for ofrene og deres familier.
  • EU skal stå fast over for krænkelser og indlede overtrædelsesprocedurer i tilfælde af systematiske overtrædelser: Stå fast mod bestræbelser på at underminere retten til at søge asyl og beskyttelsesforanstaltninger mod kollektive udvisninger og usikre tilbagesendelser.

Volt kræver et retfærdigt system:

  • EU og medlemsstaterne skal oprette en troværdig uafhængig grænsekontrolmekanisme: sikre, at kontrollens omfang omfatter alle påståede krænkelser af grundlæggende rettigheder under aktiviteter på land og til søs. Resultater og konklusioner fra en sådan mekanisme bør være offentligt tilgængelige og føre til faktiske konsekvenser i tilfælde af overtrædelser.
  • EU og medlemsstaterne skal sætte de grundlæggende rettigheder i centrum: Sikre, at viden om og respekt for grundlæggende rettigheder er i centrum for ansættelsen af personale i EU-agenturer og nationale agenturer ved også at tilbyde obligatorisk uddannelse i grundlæggende rettigheder, der gennemføres af en uafhængig tredjepart, inden de udsendes.
  • Sætte menneskerettighederne i forgrunden i partnerskaber med tredjelande. Det bør sikres, at EU-midler ikke anvendes til at støtte grænsekontrol og uddannelse af kystvagter, der krænker de grundlæggende rettigheder.
  • Der bør etableres sikre og regelmæssige ruter for at bidrage til at mindske risikoen for at ty til farlige ruter og reducere risikoen for tab af menneskeliv i fremtiden.

Rockwool fonden: Integration tager tid

Vi skal turde tænke langsigtet og investere!

^

Rockwoolfonden har udgivet deres analyse af 40 års dansk integrations- og flygtningepolitik og sammenfatter det således:

  • Lave ydelser virker ikke - de skaber mere usikkerhed, ikke stabilitet. Danmark har lavet mange nedskæringer på sociale ydelser da man mente det ville motivere flygtninge til at tage et job. Studierne viser dog, at mens flere på kort sigt kommer i arbejde, så det løfter ikke flygtningens tilknytning til arbejdsmarkedet på længere sigt.
    Dét at leve på lavt økonomisk grundlag skaber usikkerhed og har en negativ konsekvens for særligt kvinder og børn – kvinder idømmes for tyveri, flere går til læge og der ses en øget tendens til kriminalitet blandt teenagere – kortsigtet gavn, langsigtet dårlig effekt.
  • Motivation betyder intet uden muligheder. De væsentligste grunde til at man kommer i arbejde er ens kvalifikationer, viden om arbejdsmarkedet og reel efterspørgsmål på arbejdsmarkedet. Derfor er effekten af starthjælpen forskellig - afhængig af, om der findes reelle beskæftigelsesmuligheder.
  • Sproglære og netværk før tvungen beskæftigelse. Det viser sig at sproglære og en målrettet bolighåndtering har langtidseffekt, hvorimod strammere krav for at opnå permanent ophold ikke gavnligt. At lære dansk tager tid og tidlig beskæftigelse har en tendens til at udsætte eller standse læring af dansk og dermed en langsigtet tilknytning til arbejdsmarkedet. Ikke desto mindre er beskæftigelse en god indikator at man får en god hverdag, men også hvordan danskere generelt betragter den gruppe. Faren ved hurtig beskæftigelse uden sproglære, er at hvis man ender med at blive længere i landet, så vil manglen på sprogkundskab påvirke HELE deres integration fremadrettet: Når børnene skal børnene i dansk skole, man skal til læge, udvikle sig på arbejdsmarkedet.

Se præsentationen her.

Fjern retsforbeholdet

Vi skal standse regeringens særlove og forskelsbehandling

^

Særloven viser at vi også skal fjerne retsforbeholdet!

D. 16. marts 2.gangs behandlede Folketinget særloven, der gør det muligt for Danmark at efterleve EUs assistance til ukrainere på flugt. Særloven er nødvendig fordi Danmark har et retsforbehold, der gør, at vi ikke automatisk har samme regler som resten af EU. EU har nemlig vedtaget en Temporary Protection Mechanism (https://ec.europa.eu/info/strategy/priorities-2019-2024/stronger-europe-world/eu-solidarity-ukraine/eu-assistance-ukraine_en) der giver Ukrainere følgende rettigheder i hele Europa:

 - opholdsrettigheder - adgang til arbejdsmarkedet  - adgang til bolig - social bistand - lægehjælp eller anden bistand - uledsagede børn og teenagere har ret til juridisk værge og adgang til uddannelse
Hvorfor en særlov i Danmark? Fordi vi har et 30 år gammelt retsforbehold, der gør at vi ikke automatisk følger trop med EU. Det samme retsforbehold har gjort det muligt for regering på regering at gøre det vanskeligt for flygtninge, migranter og asylansøgere at finde fodfæste Danmark. Der er mange partier, der råber på en humanitær flygtningelov. Det kan vi få med det samme, hvis vi fjerner retsforbeholdet. For det sikrer EU nemlig. 

Fortæl dine venner om Volt - det paneuropæiske parti og gør klar til at give os din vælgererklæring!

Forkastet borgerforslag: Regeringen burde lytte til borgerne

Februar 2022

^

D. 1. februar forkastede Folketinget nedenstående Borgerforslag der ønsker en human flygtningepolitik i Danmark. Det, man forkastede var forslag, som disse:

  • At Danmark skal tage imod 500 kvoteflygtninge årligt, ligesom før 2016;
  • At man skal kunne søge asyl på ambassader;
  • At udrejsecentre og såkaldte motivationsfremmende foranstaltninger udfases;
  • At inddragelse af flygtninges opholdstilladelser standses.

Vi har brug for en type politik i Danmark!
Vi har brug for politikere, der tør lytte til borgere i stedet for skabe splid og frygt.

Den type gammeldags politik skal ende!

Borgerforslagets tekst

^
Forslag til en mere human og solidarisk flygtningepolitik i Danmark ID: FT-07167

Link til borgerslag

Forslag De følgende forslag repræsenterer de områder, hvor der nu og her er mest behov for handling, og hvor både forskning og praktiske erfaringer understøtter, at konkrete tiltag vil kunne forbedre den nuværende situation:

• Udvide omfanget af FNs kvoteordning:

Danmark skal igen tage imod kvoteflygtninge på mindst samme niveau som før 2016, dvs. mindst 500 om året. På både europæisk og globalt plan skal Danmark arbejde hen imod en fælles og fair model for genbosættelse af mennesker på flugt i samarbejde med FNs Flygtningehøjkommissariat.

• Asylansøgning på ambassader/konsulater og humanitært visum:

Danmark skal genoptage muligheden for at asylansøgninger kan indgives direkte på ambassader og konsulater. Danmark er ét af de lande, der havde en sådan model indtil 2002. En anden mulighed er udstedelse af humanitære visa, der giver flygtninge mulighed for selv lovligt at rejse til Danmark. EU-reglerne giver allerede mulighed for at udstede sådanne indrejse-visa.

• Udfasning af udrejsecentre og såkaldte motivationsfremmende foranstaltninger:

Hvis hjemsendelse reelt er umulig, indeholder den danske lovgivning allerede muligheder for at at give midlertidige opholdstilladelser, således at mennesker ikke lever under nedbrydende forhold, men bibeholder værdighed og ressourcer, og samtidig kan være med til at bidrage til samfundet.

• Flygtninges opholdstilladelser bør ikke inddrages:

Ændringer i 2015 og 2019 har betydet, at alle anerkendte flygtninge i Danmark lever i en konstant angst for at blive sendt ‘hjem’ igen. Opholdstilladelser gives kun for 2 år ad gangen, og kan inddrages når som helst. Samtidig er det blevet næsten umuligt at leve op til betingelserne for permanent ophold. Denne usikkerhed forbundet om ens fremtid spænder ben for integrationsindsatsen, og er ifølge FNs Flygtningekommissariat en helt forkert opfattelse af flygtningebegrebet. Bemærkninger til forslaget Der er en lang række fordele forbundet med at indføre de ovenstående forslag til en mere organiseret adgang til asyl og flygtningebeskyttelse.

For det første behøver flygtninge ikke at risikere deres liv og udsætte sig selv for overgreb i forsøget på at omgå Europas stadigt strengere grænsekontrol.

For det andet undgår flygtninge at betale menneskesmuglere i dyre domme. Ovenstående tiltag har langt større potentiale for at bryde den voksende ulovlige migrationsindustri end de nuværende forsøg med mere kontrol og højere straffe for implicerede.

For det tredje giver organiseret adgang til asyl langt bedre mulighed for at modtagerlande kan screene og forberede ansøgninger på forhånd. For eksempel kan man straks identificere sårbare grupper, der har behov for hurtigt at komme videre og prioritere flygtninge, der ”sidder fast” og ikke har nogen udsigt til at vende tilbage til deres hjemland.

Endelig kan mere organiserede ankomst-kanaler skabe bedre integration ved i højere omfang at sikre, at kommunerne er forberedte og kan matche flygtninges kvalifikationer med lokale arbejdsmarkedsbehov mv.

Baggrund for forslaget:
Vi står i en historisk og alvorlig flygtningekrise. Men mere end en krise affødt af antallet af flygtninge og manglende globale ressourcer til at beskytte mennesker på flugt er dét, vi oplever, en krise i den politiske håndtering af flygtninge.

Kontrol- og afskrækkelsespolitikken har været Danmarks og andre landes svar på flygtningekrisen indtil nu, men det paradigme Danmark og andre lande har udviklet over de sidste 30 år, fungerer ikke, og giver os ikke råderum til at løse den situation, vi i dag står over for.

Kontrollen blokerer systematisk for adgang til asyl, føder en voksende migrationsindustri, tvinger flygtninge til at risikere deres liv for at nå i sikkerhed, presser nærområderne til bristepunktet og fastholder størstedelen af verdens flygtninge i lejre og i økonomisk afhængighed på ubestemt tid uden udsigt til at komme videre.

Skal vi løse flygtningekrisen, er der i stedet brug for en helt anden tilgang, der afholder flygtninge fra at risikere livet og betale menneskesmuglere i dyre domme, og som samtidig aflaster nærområdelandene og sikrer mere solidaritet landene imellem med hensyn til omfordeling af flygtninge.

Det er i Danmarks interesse at være med til at løse flygtningekrisen og adressere behovet for en større grad af byrdefordeling og solidaritet landene imellem.

Vi har i dag et modsætningsfyldt forhold til flygtninges rettigheder i Danmark. På den ene side hævder vi at respektere konventionerne i forhold til de mennesker, for hvem det er lykkedes at komme hertil. På den anden side gør vi alt, hvad vi kan, for at nægte flygtninge adgang til den mest nødvendige rettighed: adgangen til at søge asyl.

Vi kræver, at de lærer dansk og forsørger sig selv, men samtidig sender vi med lovgivningen et signal om, at de aldrig skal føle sig velkommen, og at fokus er på midlertidighed og hjemrejse. Det giver ikke mening.

De mange stramninger har ramt herboende flygtninge alt for hårdt, og risikerer at bremse den positive fremgang i beskæftigelsen for flygtninge og familiesammenførte som vi har oplevet de seneste fem år.

De nuværende regler hæmmer viljen til at integrere sig, hvilket svækker mulighederne for at opkvalificere og uddanne den arbejdskraft, som der er efterspørgsel på, f.eks. inden for sundhedssektoren.

Danmark er et af de lande, der mest omfattende har indført en række asylpolitiske tiltag for at undgå en stigning i antallet af asylansøgere.

Det gælder f.eks. indførelsen af en ny, midlertidig asylkategori målrettet syriske flygtninge og de efterfølgende stramninger i adgang til familiesammenføring for disse flygtninge inden for de første tre år; genindførelsen af den lave integrationsydelse og nye krav for at opnå permanent opholdstilladelse; samt ønsket om at sætte stop for spontan asyl og i stedet oprette centre for asylansøgere i nærområderne.

Ved at udlicitere ansvaret for verdens flygtninge til nærområdelandene kan Danmark og andre vestlige lande i praksis isolere sig selv fra det ansvar, vi ellers ville have, hvis de pågældende flygtninge frit kunne rejse hertil.

Det øger presset på nærområdelandende som i forvejen er pressede og skaber en overhængende fare for at et eller flere lande siger fra.

Ifølge FNs Flygtningehøjkommisariat opholder 85% af alle flygtninge sig i nabolandene til deres oprindelsesland. For eksempel huser Jordan, Libanon og Tyrkiet tilsammen over 5 millioner syriske flygtninge.

En fortsættelse af den nuværende politik risikerer at få de hårdest belastede modtagerlande til at bukke under for det politiske og økonomiske pres, de store flygtningetal skaber – en situation, der vil risikere at sende millioner af flygtninge videre mod andre lande i Europa, herunder i Danmark.

Vi løser ikke flygtningekrisen ved at begrænse adgangen til asyl og fokusere på at hjælpe i nærområderne.

Selv om der er blevet givet flere penge til nærområdebistand, står dette langtfra mål med investeringerne i nye former for grænsekontrol og aftaler med tredjelande. Milliarder brugt på grænsekontrol og aftaler med tredjelande har dog ikke kunnet forhindre en generel stigning i antallet af asylansøgere.

Nærområderne løser heller ikke problemet ved at få en pose penge fra Danmark. De store mængder af flygtninge har brug for jobs, uddannelse og boliger – noget, som de pågældende lande i forvejen har stor mangel på. Derfor er der brug for at vi både støtter nærområderne og modtager flere flygtninge i Danmark.

De enorme pengesummer som flygtninge hvert år betaler for at kunne bevæge sig, har skabt et innovationskapløb mellem menneskesmuglere og grænsevagter. Rent økonomisk er den øgede grænsekontrol med til at skabe dette marked, og mere kontrol driver derfor kun profitten opad.

Hvis vi skal bryde den cirkel, hvor flere og flere flygtninge fastholdes i lejre og økonomisk afhængighed på ubestemt tid, er det afgørende, at Danmark og andre lande er med til at finde løsninger for denne gruppe.

Flere stramninger i de danske asylregler og øget grænsekontrol er ikke vejen frem.

Vi skal undgå et system, hvor Danmark gennem aftaler og politisk-økonomisk pres kan fralægge sig ansvar for selv at tage imod flygtninge. Danmark kan ikke uden videre tørre ansvaret af på andre lande blot fordi vi har indgået bilaterale aftaler med landene omkring modtagelse af flygtninge.

Et system, hvor spontane asylansøgere afvises og sendes videre til lande, som måske ikke engang er deres nærområde, kan kun virke, når og hvis disse lande er i stand til reelt at yde beskyttelse i overensstemmelse med flygtningekonventionens standarder.

Der er desværre en tendens til, at man politisk forsøger at definere lande som sikre, selvom om de langt fra er det, hvilket omfattende rapporter om afvisning af flygtninge og manglende adgang til basale rettigheder har dokumenteret.

Det er derfor en omstridt og uholdbar ordning at nægte adgang til at søge asyl og tilbagesende asylansøgere, hvis de enkelte lande generelt ikke er sikre for de flygtninge, der sendes tilbage.


*) Kilder og henvisninger:

Dansk Flygtningehjælp. 25 spørgsmål og svar om flygtninge. 2020.

Gammeltoft-Hansen, T. Sådan løser vi flygtningekrisen. Informations Forlag, 2016.

Lemberg-Pedersen, M. og Bendixen, M. 2018. Alternativer til flugt og afvisning. Maj 2018.

UNHCHR. Bedre beskyttelse af flygtninge i EU og globalt. UNCHR’s forslag til at genopbygge tilliden gennem bedre forvaltning, partnerskab og solidaritet. December 2016.  
Forslag stillet af Kontaktoplysninger Rajesh Jesper Lillebæk Holmen København rajesh.holmen@gmail.com   Medstillere Kontaktoplysninger Michala Clante Bendixen København kontakt@refugeeswelcome.dk Mozhdeh Ghasemiyani Frederiksberg ghasemiyani@gmail.com Michael Graversen Rudersdal graversenmichael@gmail.com Anne Lise Marstrand-Jørgensen København almarstrand@yahoo.dk Jørgen Carsten Jensen København dencarstenjensen@aim.com

Om Rwanda-aftalen

Vi skal ikke udlicitere vores ansvar!

^
Budget 3 - Danish refugees

Kigger man på Finansloven for 2021, så kan man se at der er allokeret 426 mio MERE over de næste 4 år til hjemsendelser.

Samtidig er der skåret ca 35 mio i Flygtningenævnets bevilling - dem, der behandler klagesager.

I den ikke-bindende Samarbejdsaftale med Rwanda står det beskrevet, at det er danske udviklingsmidler, der skal bruges til at betale for at Rwanda kan sagsbehandle asylansøgere, der ellers har søgt asyl i Danmark.
Udviklingsmidlerne skal levere klimaforandringsteknologier, selvom ingen ved, hvad de så skal være.

Volt ønsker at vi i Europa reformerer vores asylsystem så vi får en fair og effektiv fordelingsnøgle. Det ønsker den danske regering ikke.

Vi står fast på, at vores Europa skal fastholde de værdier, der grundlagde den europæiske union: Menneskerettigheder og retsstaten.

Vi ønsker derfor at styrke retsstaten ved at gøre vores asylprocesser mere effektive og mere fair. Vi ønsker også at styrke lovlig migration ved at introducere nye typer arbejdsvisa.

Den danske regering, derimod, ønsker at arbejde alene.
De vil lave deres egne regler og det koster.

Budget Danish refugees

Ifølge den danske finanslov tilføres der 100 millioner mere til Hjemrejsestyrelsen og ansættes yderligere 155 fuldtidsansatte.

Samtidig har Flygtningenævnet, der vurderer klager over asylansøgersager, fået sit budget beskåret med 50 % fra 2018-2022.

Budget 2

Det er den danske regerings retning, og det vil vi forandre.

For vi løser ikke migrations-spørgsmålet hver for sig. Vi gør det i fællesskab.

Det er fuldkommen tilfældigt, hvor vi fødes henne. Så vi vil give folk værdighed og muligheder - ikke outsource og reducere afrikanske lande

til administrationshub for et rigt nordeuropæisk land.

Dette er det værste resultat af en svigtende europæisk uinon: At de udfordringer, vi står over for IKKE bliver håndteret, så de enkelte stater tager det på sig selv, at "løse" deres nationale problemer med fokus på nationale medier og nationale vælgere.

Uden en vision om behovet for et fælleseuropæisk svar på vores migrationsproblemer, og uden at Dublin-forordningen skal ændres.

Det vil også betyde at andre indvandringsfjendtlige lande som Ungarn, Polen m.fl. vil se på Danmark og gøre som os.

Marts 2021: Om børnene i Syrien

- børnene skal hjem, forældrene retsforfølges

^
YouTube: Hent børnene hjem nu  - ISIS skal ikke radikalisere en ny generation